Hos Tryg Vækst specialiserer vi os i at tilbyde trygge og støttende rammer i forbindelse med midlertidige ophold under Servicelovens §4, stk. 4. Vi forstår, at et midlertidig ophold er en alvorlig beslutning, som kan være nødvendig, når der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, og der er behov for en hurtig indsats for at undgå varig skade.
Akut placering med støtte fra Tryg Vækst - Et Trygt og Støttende Miljø ( 18+)
SEL § 4.
Når kommunen står over for en situation, hvor det rette tilbud endnu ikke er fundet, er vores mål at skabe et midlertidigt, men stabilt miljø, hvor borgeren kan føle sig tryg og forstået. Vores værdier om tryghed, trivsel og udvikling afspejles i vores arbejde, og vi sikrer, at den akutte midlertidige placering ikke blot er en pause, men en mulighed for positiv forandring.
Vores Rolle under midlertidige ophold
Vi tilbyder et akut pusterum for borgeren. I løbet af de første tre uger, med mulighed for forlængelse i yderligere tre uger, arbejder vi tæt sammen med både borgeren og kommunen for at skabe en følelse af stabilitet og sikkerhed. Dette giver kommunen den nødvendige tid til at visitere borgeren til det rette tilbud, uden at de behøver at skifte mellem forskellige løsninger.
Hos Tryg Vækst ser vi midlertidige ophold som en mulighed for at lægge fundamentet til borgerens videre udvikling. Vores erfarne personale er dedikeret til at arbejde med borgerens individuelle behov og styrker, og vi stræber efter at gøre denne overgangsperiode så positiv og meningsfuld som mulig